Søgeord, søgeordsanalyse og on-page SEO

Denne sektion vil guide dig igennem de vigtigste punkter i fht. til at lave content SEO på din hjemmeside.

Søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse kan være omfattende. Først skal der findes en masse søgeord og så skal de analyseres. Nedenstående guide vil forklare hvordan en søgeordsanalyse kan håndteres på en overkommelig måde.

1. Der laves en bruttoliste over mulige søgeord.

Først skal man overveje hvilke søgeord, som man gerne selv vil findes på. Spørg evt. også venner, kollegaer og kunder. Når det er gjort kan man identificere sine konkurrenter og se om de benytter sig af disse søgeord og evt. andre, som man ikke selv har overvejet. Vælger man søgeord med mange søgninger er det værd at kigge på en såkaldt long-tail-søgning. Long-tail-søgningen er det primære søgeord efterfulgt af flere søgeord, som oftest tilføjer en eller flere dimensioner.

SEO, long-tail søgninger, seo tekster

2. Søgeordene køres gennem Googles keywordplanner tool

Kør så søgeordene igennem Googles keywordplanner tool. På den måde kan man finde frem til hvor mange månedlige søgninger et søgeord har, inklusivt i hvilke måneder. På den måde vil man kunne se om søgningerne muligvis er sæsonbetingede. Googles keywordplanner tool vil også give en indikation af om der er høj, middel eller lav konkurrence på søgeordene.

3. Læg listen i Excel og kig den igennem for ord, som ikke er værd at tage med.

Hvis nogle søgeord har for få søgninger, så sats på et andet og bedre søgeord, forudsat at der ikke er for høj konkurrence. Det kan også være, at man har synonymer på det samme søgeord, men nogle bliver søgt på hyppigere end andre. Et eksempel er:

Søgeord Månedlige globale søgninger
hearing aids 210.000
hearing devices 6.600
hearing instruments 260

Her vil det give mening at benytte sig af ”hearing aids”, da det er den søgestreng, som bliver benyttet mest kontra alternativerne.

4. Læg søgeordene i Rank Tracker og lad det udføre en større søgning.

SEO PowerSuite
Til dette formål vil man lægge alle søgeordene i Rank Tranker og lade Rank Tracker foreslå om der er andre søgeord- og termer, som man ikke har overvejet.

Alternativt kan man bruge den gratis side übersuggest og tilføje søgetermerne til sin liste og gå tilbage og udføre trin 2 og 3. Det vil dog tage noget længere tid.

Rank Tracker er et stykke software, som er en del af SEO Powersuite. Det er yderst effektivt og leverer daglige statistikker på placering på Google i forhold til de enkelte søgeord. Samtidig kan Rank Tracker også sættes op til at måle konkurrenterne, således at man konstant kan måle på konkurrencen.

Klik på billedet for at downloade SEO Powersuite og dermed også Rank Tracker.

5. Der evalueres nu i fht. Brugbarhed og konkurrence.

Evaluer søgeordene. Er der tilpas nok søgninger eller er der for mange konkurrenter? Nogle konkurrenter har jo store anerkendte hjemmesider, så kig godt efter om det kan betale sig at gå i en bestemt retning. På nogle søgeord er konkurrencen lav, mens andre søgeord er man nødt til at optimere mere i forhold til long-tail-søgningerne.

6. Til sidst udvælges de ønskede søgeord.

De ønskede søgeord udvælges og disse implementeres så på ens hjemmeside.

URL’er

URL’er er sidernes visning i adressefeltet. En god URL indeholder tekst, med relevante søgeord fra søgeordsanalysen, separeret med bindestreger. Hvis der efterlades et mellemrum i stedet for en bindestreg, vises mellemrummet som %20 i adressefeltet. Eksempel:

Med bindestreg Med mellemrum
http://seotjekliste.dk/sider-til-seo http://seotjekliste.dk/sider%20til%20seo

Google kan nemmere læse URL’er med bindestreger frem for URL’er med mellemrum, netop fordi at Google ser bindestreg som et mellemrum. Og som det siges:

Spaces are for people, dashes are for browsers.

Eksempler på andre typer URL’er, hvor Google og brugerne ikke kan læse søgeord i selve URL’en:

  • http://seotjekliste.dk/?p=123
  • http://seotjekliste.dk/arkiver/123

Title tag og Meta-beskrivelse

Title tag er den tekst, som bliver vist som titlen på et søgeresultat på Google og som man ser øverst i sin browser.

Meta-beskrivelse er den tekst, som bliver vist som beskrivelse på et søgeresultat på Google.

Eksempel på title-tag og meta-bekskrivelse

Skriv indhold, som er relevant for den enkelte side, men kopier aldrig tekst direkte fra siden. Skriv en ny tekst eller omskriv et stykke eksisterende tekst fra siden, som indeholder de søgeord, som siden skal kunne findes på.

Mange mener, at der er bestemt antal anslag, som hhv. title tag og meta beskrivelse maksimalt må være, men i realiteten, så er det bestemt ved en horisontal grænse på 512 pixels. Det giver i realiteten god mening, da anslag jo kan variere i bredden – tag fx et ”i” vs. et ”m”. For at teste efter om et title tag og meta beskrivelse er inden for grænserne, så benyt Google SERP Snippet Optimization Tool fra seomofo.com.

Billeder

Billeder er et vigtigt medie på en hjemmeside, som man kan søgemaskineoptimere på. Google har også en funktion, som gør det muligt at søge på billeder, men hvis Google mener, at billedet har høj relevans i fht. Søgningen, så kan det også blive vist på søgningen for Internet.

SEO, billeder i Google søgning

Billedurl’er

Et billedes filnavn bliver til billedes URL og derfor er det vigtigt at billedet har en god navngivning. Som med URL’er på sider, så er billedernes URL’er også vigtige, da disse også kan dukke op i Googlesøgninger – også selvom man ikke er inde under billedsøgninger.

Billeddimensioner

Lav billedet i den størrelse, som det skal vises i på hjemmesiden. På den måde sparer man loadtid for den enkelte bruger. Hvis man skal kunne klikke på et billede, for at se det i fuld størrelse, så lav to billeder:

  • Et billede i den størrelse, som det skal vises på hjemmesiden.
  • Et billede i stor størrelse, som man kan klikke sig frem til.

Brug ikke et stort billede, som man dimensionerer ned, da billedet vil fylde mere og som sagt vil forøge loadtiden.

Billedstørrelse

Filstørrelsen på et billedet betyder naturligvis også noget for loadtiden på en side. Gem billedet i et format, som giver mening. Hvis der ikke billedet ikke skal bruges i en transparent hensigt, så gem billedet som et JPG – på den måde fylder det mindre.

Alt-tekst til billeder

Alt-tekster er beskrivende tekster omkring billeder, som man kan tilføje i billedets HTML-kode. Hvis en side ikke kan loade billede, vil den i stedet vise Alt-teksten. Samtidig benytter Google sig også af Alt-teksten til sine søgeresultater. Der er ikke nogen bestemt længde på Alt-teksten, men formuler en beskrivelse af billedet, som giver mening og ikke er for lang.

Sideopsætning

Når en side skal sættes op, er det vigtigt at den ser fornuftig ud overfor læseren. Med det menes bl.a. at overskrifterne skal komme i den rigtige rækkefølge.

H1-overskriften må der kun være en af og skal bruges som sidens overskrift.

H2-overskrifter må der gerne være mere end en af og disse skal ligge som under-overskrifter til H1-overskriften.

H3-overskrifter må der også gerne være flere af og disse skal ligge som under-overskrifter til H2-overskrifterne.

Det samme gør sig gældende for H4, H5, etc., hvis man da skulle komme så langt ned i typerne af overskrifter.

Brødkrummesti

En brødkrummesti viser stien fra forsiden til den aktuelle side, som man befinder sig på. Man kan – afhængigt af sit CMS – benytte sig af plugins, som autogenererer en brødkrummesti på hver enkelt side på sin hjemmeside.

SEO, eksempel på brødkrummer

Brødkrummer er blandt det Google kendetegner som strukturerede data (i Google Webmaster Tools) og er brødkrummestien sat korrekt op, vil Google i sine søgeresultater ikke vise URL’en til siden, men i stedet brødkrummestien. På den måde kan man nemmere benytte sig af fx kategorier og brugerne vil have mulighed for allerede fra Google-søgningen, at klikke sig ind på de forskellige links i brødkrummestien.

Det skal dog nævnes, at Google eksperimenterer med dette, da det nogle gange ikke bliver vist i søgeresultaterne.

Kommentarer